En ny konstruktion i orgelbænke

af Organist Jørgen P. Erichsen, Hinnerup

Mange organister klager over dårlig ryg. Det kan jo være, de spænder for meget og burde få en dygtig pædagog til at justere deres spillemåde. Men der kunne utivlsomt også gøres en hel del for at forbedre arbejdsforholdene, hvorved jeg tænker på spillebord og orgelbænk. Ergonomi , d.v.s studiet af arbejdsstillingers og -bevægelsers hensigtsmæssighed, er jo oppe i tiden, og en ergoterapeaut vil nok blive chokeret over, hvad mange organister udsætter deres muskler og led for under spillet.

I begyndelsen af dette århundrede anstillede den tyske musikpædagog Rudolf Breithaupt (1873 - 1945) nogle anatomiske studier over klaverspillets teknik, og resultatet fremlagde han i bogen ”Die natürliche Klaviertechnik”. Det var i virkeligheden, hvad vi i dag ville kalde et ergonomisk studium. For orgelspillets, specielt pedalteknikkens, vedkommende er tilsvarende studier i de senere år blevet udført af den danske organist Flemming Fald, og hans konklusion er, at kun ved radikalt at ændre orgelbænkens konstruktion, vil det være muligt at opøve en egonomisk rigtig spilleteknik.

Det må dog retfærdigvis siges, at de moderne pedalklaviaturer, der både i højden og i dybden er tilpasset den kurve, fødderne beskriver, når man siddende midt på orgelbænken fører dem fra side til side, allerede betegner et stort skridt i den rigtige retning. Også bænken med indstillelig højde, der heldigvis efterhånden er blevet standardudstyr til nye orgler, er et fremskridt i forhold til de gamle stive bænke.

                    

Men Flemming Falds idé er, at selve sædet skal kunne følge kroppens bevægelser under spillet. I stedet for at modarbejde den spillende skal bænken samarbejde. Den konstrution, som efter en række modelforsøg nu sættes i produktion, kan bedst forstås, når man betragter de tre tegninger A, B og C, der viser bænken henholdsvis forfra, fra oven og fra siden. Bænken må naturligvis have en spændvidde, der svarer til pedalklaviaturet, men det er som bekendt kun den miderste del, man benytter som egentligt sæde. På dette sted har Flemming Fald anbragt et særdeles velformet polstret sæde, der kan drejes om en lodret akse og som følger kroppen, alt efter hvor på klaviaturet man spiller. I nogle af de tidligere modeller har sædet også i nogen grad kunnet forskydes på langs ad bænken, men det viste sig at være en unødvendig, hvis ikke ligefrem uhensigtsmæssig funktion. I øvrigt er det med drejningen ikke så helt enkel en sag. Man kan nemlig ikke bare montere sædet i et kugleleje, således som man f. eks. ser det på kontorstole, for så vil sædet dreje så let, at man risikerer at miste kontrollen over hænder og fødder. Der må en vis friktion til, og den kan på denne bænk indstilles efter behov.

Selvfølgelig kan den nye orgelbænk også justeres i højden. På tegning C ses sædet i henholdsvis laveste og højeste stilling. Det er hele bænken og ikke kun sædet, der følger med justeringen. På grund af den specielle konstruktion (som ikke fremgår af tegningen) forskydes sædet lidt bagud samtidig med at det hæves – i overensstemmelse med at en langbenet organist også sædvanligvis behøver en lidt større afstand fra spillebordet. Højdejusteringen foregår med et et enkelt greb, mens man hæver sig fra sædet: Man trækker ned i den lille ring, som anes til venstre for sædet på tegning A; derved frigør man en pal, og nu kan man trinløst hæve eller sænke bænken, indtil man finder den højde, der passer ; derefter slipper man ringen igen, og palen låser bænken fast i den nye stilling. Bemærk på tegningerne A og B, at bænken også er forsynet med nivelleringsskruer, for det tilfælde at gulvet ikke er helt plant.

En ny type orgelbænk kan man naturligvis ikke vurdere alene ud fra en beskrivelse.

Jeg har selv haft bænken til prøve i en uges tid, og imens har også et par kolleger haft lejlighed til at udtale sig om den. Der er enighed om, at man sidder behageligt og varmt på det polstrede sæde - det vil man nok især påskønne, når vinterkulden begynder at snige sig ind i kirken. Det radikalt nye i konstruktionen er imidlertid, at sædet er drejeligt og følger bevægelserne under spillet. Det skal man lige vænne sig til i begyndelsen. I virkeligheden skal man afvænnes fra en række uhensigtsmæssige bevægelser og spændinger, som man tidligere møjsommeligt har indøvet som betingede reflekser. Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at i løbet af par dage tænkte jeg ikke mere på, at jeg havde fået en ny bænk - men da den så igen blev skiftet ud med den gamle, så var det som at sætte sig op på sin stive cykel uden gear efter i en uges tid at have kørt på en racercykel !

Man må altså være opmærksom på, at der kan opstå problemer, hvis man lærer at spille orgel med en bænk af den nye type, og så siden skal spille med en traditionel orgelbænk.

Men hvis man på den anden side tillægger den den slags argumenter en afgørende betydning, så er ethvert initiativ til forbedring jo kvalt i starten.

Nogen må gå i brechen for det nye, og viser det sig at leve op til forventningerne, skal andre nok følge efter.

V E L K O M M E N   P Å   B Æ N K E N

af Organist Flemming Fald

Som orgelspillere er vi ikke forvendt med en god siddestilling

Orgelbænken ”Anatomica” er blevet udviklet, for at du kan sidde bedre, mens du spiller.

På den traditionelle træplade må du vride kraftigt i kroppen, og det er de 3-4 nederste ryghvirvler, som skal klare jobbet.

Mange af os får da også smerter i både ryg – og haleparti, og nogle udvikler en discusprolaps.

Problemerne i organisters arbejdsmilijø ved spillebordet har inspireret elever fra skodsborg fysioterapiskole til at gennemføre en undersøgelse af vores arbejdsplads.

Her fandt man, at organister opbygger et stort og uheldigt kraftfelt i lænden, mens de spiller, og at de kompenserer for dette ved enten at læne sig bagover eller ved at krumme forover i ryggen .

Herved skabes unødige spændinger i ryg- og mavemuskler under spillet.

Hvis du sammenligner siddestilligen på ”Anatomica”-bænken med den traditionelle orgelbænk, vil du erfare, at der under spillet forekommer bevægelser i ben og ryg, hvorved kroppens tyngdepunkt flyttes ud i belastende yderstillinger, og disse mange daglige belastende bevægelser sætter deres spor i kroppen, så det ikke er et spørgsmål, OM der opstår skader, men snarere, HVORNÅR du mærker sliddet.

”Anatomica” bænken er konstrureret således, at sædets form ”tvinger” dig til at indtage en mere anatomisk korrekt og rygaflastende holdning !

Du vil straks bemærke, at bækkensvajet bevares, når du sætter dig på sædet.

Under spillet vil det drejelige sæde gøre det muligt at spille pedalspil uden at vride i ryggen: Nu benytter du HELE rygsøjlen til at dreje i stedet !

Bemærk venligst hvordan du sidder ”normalt” og stig da på den ergonomiske orgelbænk ”Anatomica” .

Herunder kan du læse om selve indstillingen af bænken og om den lidt anderledes spilleteknik.

I N D S T I L L I N G

Stil bænken ved orglet, således at bænkens sidestykker står nogenlunde lige langt fra hver side af pedalklaviaturets ramme.

For at hæve bænken løftes op i bænkens træplade.
For at sænke bænken trækker du bare ganske let nedefter i ringen,
der hænger under rammen eller trækker opefter i den lille udløsertap
på siden (afhængig af model).
Ved samtidigt at løfte ganske let opefter i dækpladen eller stålrammen (ikke det polstrede sæde) udløses låsemekanismen, således at du
med den anden hånd kan sænke bænken til det niveau, som passer netop dig !

Bemærk at bænken ikke kan udløses, dersom du belaster den (enten ved at sidde på den eller ved at lægge tunge ting på bænken, da sikkerhedsmekanismen derved træder i funktion for at sikre dig imod uønskede højdejusteringer . . . . . . .

Du bør øve højde justeringsfunktionen indtil du føler, at du med ganske små kræfter kan højdejustere bænken. Bemærk at sædet ved højdejustering samtidigt bevæges længere bagud (jo længere ben desto længere arme).

Bænken er i hvert hjørne forsynet med skridsikre gummiben som kan skrues ind eller ud i forhold til et evt. ujævnt gulv !

DEN ERGONOMISK RIGTIGE SPILLESTILLING

Da alle mennesker ikke er ens bygget, er det derfor meget vigtigt at finde netop DIN individuelle optimale siddestilling, når du udøver dit orgelspil.

CENTER – INDSTILLING
Sæt dig til rette på det skålformede sæde med den buede kant vendt imod orglets Spillebord . Indstil bænken tilstrækkeligt højt til at dine ben kan hænge løst ned i en lige lodlinie, når du sidder solidt med baller og lår på det meste af sædet ( hæng ikke ude på forkanten ).

De fleste organister har deres midte ( lodlinien der går gennem navlen ) placeret ud for pedaltonen D eller mellem Cis og D.
Kontrollér om du sidder lige på sædet !

Flyt evt. bænken til en af siderne indtil du har fundet dit individuelle centrum.

Dersom det ikke er muligt umiddelbart at få en korrekt centerplacering, kan sædets beslag let flyttes :

Du løfter op i det polstrede sæde medens du drejer det fra side til side.

Derved løfter du sædet med sædeakslen ud af sædebøsningen, hvorefter du kan afmontere sædeholderen og flytte beslaget tilstækkeligt til en af siderne. Til brug for denne ændring skal du benytte en unbraco nøgle størrelse 6mm samt en 13 mm Stjerne/Gaffel nøgle eller en 4 skiftenøgle.

RIGTIG HØJDEINDSTILLING
Du lader dine ben hænge løst ned i en lige lodlinie, således at dine hæle akkurat strejfer overkanten af underpedalene (eks. H med venstre fod og E med højre fod ). Når du føler dig afslappet i både lår og rygmuskulatur, vil du bemærke, hvordan du ved at læne dig 1-2 cm fremover vil være i stand til at træde pedaltangenterne ned uden at overstrække i dine achilles–sener.

Således kan du styre dit hælspil ved en ganske let bevægelse frem og tilbage med overkroppen.

AFSTAND FRA SPILLEBORDET
Når du sidder med benene løst hængende ned i en lige lodlinie kan det anbefales, at afstanden fra spillebordet afpasses på følgene måde:

Sid med fødderne placeret i mellemrummene Ais/Cis og Dis/Fis, således at dine knyster på indersiden af fødderne akkurat er ud for forkanten af henholdsvis Cis og Dis.

Denne anvisning er naturligvis også afhængig af dine fødders størrelse og anatomi.

SPILLE-TEKNIK
Sæt dine hænder på bakkerne omkring manualerne (underste manual) og begynd med en ganske langsom drejning imod venstre uden at drejningen sker ved at du vrider sædet rundt ved hjælp af lændemukulaturen, men ved at skubbe ganske let i armene indtil du mærker at sædet ikke kan dreje længere imod venstre.

Hold da stadig fast på manualbakkerne og spil ganske langsomt en brudt D-Dur treklang

sådan at du skubber dig frem fra tone til tone, idet du lader det drejelige sæde følge dine fødders placering. Mærk efter, at du absolut ikke bruger dine lændemuskler til at dreje sædet, men helt og aldeles kun benytter føddernes afsætningsmuligheder (skubber med fødderne).

Prøv at fornemme at du drejer omkring en lodret linie uden at du vrider i lænden !

Ved nogen øvning kan støtten på manualbakkerne reduceres til omkring 50 gram, hvilket igen viser, at du får mere end rigelig støtte ved at spille på manualerne, der normalt har en tangentvægt på mellem 100 og 130 gram.

GAMLE VANER
Har du spillet i mange år på en traditionel orgelbænk, vil du muligvis forsøge at vride i lænden for at nå ud til de yderste pedaltangenter (der er længere op til de øverste pedal tangenter, da der er tre pedaler mere i højre side i forhold til din midter-position).

Giv dig tid til at spille langsomt i begyndelsen, så du kan nå at være bevidst om hver eneste bevægelse.

Efter lidt træning vil du opnå at kunne være afspændt i både lår- og rygmuskler.

Hav en rigtig god ryg !

Flemming Fald